Dyreclairvoyant og dyretelepatisk afdødekontakt med dit dyr ❤️
En afdødekontakt er en trøst til dig, der sidder tilbage med uafklarede tanker og følelser…
Er der ting, du aldrig fik sagt til dit kære dyr?
Har du uafklarede spørgsmål til dit dyr?
Er smerten over tabet så stor, at du har brug for et ekstra farvel?
Jeg kan tage kontakt til dit afdøde dyr og høre, hvad han eller hun har på hjerte. En dyreclairvoyant afdødekontakt kan hjælpe dig videre ved at give dig afklaring, ro og et sidste farvel ❤️
Jeg kan ikke fjerne dit savn og din smerte – men selvom en afdødekontakt ikke bringer dig dit dyr tilbage, så oplever jeg, at kontakten giver det efterladte menneske en ro og en anden accept af, hvad der er sket.
Jeg anbefaler også at prøve denne smukke meditation, der kan skabe kontakt mellem dig og dit dyr.
Da min hund Debbie døde..
Da min hund Debbie gik bort i 2015, røg jeg så dybt ned i min sorg, at jeg intet kunne. Og min anden hund Svend fulgte med mig derned. Debbie blev pludseligt syg, og jeg kæmpede i tre uger, indtil hun blev så dårlig, at jeg måtte sige farvel. Det var først da jeg fik en afdødekontakt med Debbie, at Svend og jeg begyndte at leve lidt igen (dette var før jeg selv uddannede mig til dyreclairvoyant). Jeg havde levet med så megen tvivl. Havde jeg gjort alt hvad jeg kunne for hende? Og vidste hun, hvor meget jeg elskede hende?
Jeg ved nu, at hun er omgivet af ren kærlighed og at hun kommer tilbage til mig en dag – det gør det lettere for mig at leve med sorgen. Og jeg har lært at mærke det, når hun kommer ‘på besøg’ hos mig – dette giver mig en enorm stor trøst og glæde.
Udtalelse fra en afdødekontakt 🤎
Her er en udtalelse fra Susanne, der lige havde mistet sin skønne Luna. Det var en meget rørende og utrolig kærlig afdødekontakt, og jeg er så lykkelig for, at vi fik hjulpet Luna op til sin søster Fie 🤎
Min lille elskede Luna døde og sad stadigvæk fast hernede på jorden, fordi hun ikke forstod hvad der skete, og fordi hun var bange og ikke ville væk fra mig.
Rosalina fik kontakt til hende og forklarede, hvad der var sket, og hvad der skulle til at ske.
Luna fik kontakt til Fie (hendes søster der også var hund hos mig … de var de aller bedste venner)
Nu er min elskede lille Lundsehund hos Fie, og de er SÅ glade for at se hinanden igen.
Rosalina hjalp mine bedste venner ind i hinandens arme igen, og jeg fik at vide, at jeg var og er højt elsket, og at hun vidste, jeg altid havde gjort det bedste for hende, at hun stolede på mig.
Rosalina fortalte, at Luna ville have kontakt til mig først og snakke med mig, før Rosalina hjalp hende over til den anden side til Fie.
Rosalina fortalte, at Luna skulle kikke op, og der fik hun øje på Fie, der trak hende over med Rosalinas hjælp. De var lykkelige begge to, og Lundse spurgte igennem Rosalina, om det var ok, at hun gav slip…. og jeg sagde ok!! ❤️❤️❤️ Nu er mine to elskede hunde sammen igen, og jeg er dig evig taknemmelig Rosalina, at du bla har valgt at hjælpe forvirrede dyr videre ind i lyset, hvis de har problemer med det!
TAK FRA ❤️ 😘 jeg vil være dig evigt taknemmelig!!!
Det har vitterlig hjulpet mig i min store sorg over at ha mistet mine to elskede hunde. For jeg ved nu, at de er sammen!!!”
De allerbedste og varmeste anbefalinger her fra en taknemmelig hundemor ❤️❤️❤️❤️❤️
Susanne FlamsholtSessionen er en foto-dyreclairvoyance og dyretelepati – ca. 60-75 min:
Vi aftaler en dato, hvor jeg kontakter din kære afdøde ven ❤️
Før en session sender du mig følgende:
- et billede af dit dyr, hvor det kun er dit dyr, der er på
- dit dyrs navn og alder da han eller hun gik bort
- en liste med de spørgsmål, du muligvis har til dit dyr
- de beskeder du har til dit dyr, som du gerne vil have, at jeg videregiver ❤️
Udover dine egne spørgsmål, spørger jeg ind til dit dyr med følgende:
- har dit dyr noget på hjerte?
- har dit dyr særlige beskeder til dig?
- jeg beskriver, hvordan jeg mærker dit dyr sådan helt generelt
Nogle afdøde dyr har enormt meget på hjerte og er utroligt snakkesalige – og andre er mere tilbageholdende og deler ikke så meget af dem selv.
Efter endt session sender jeg dig et dokument med hele afdødekontakten via mail. Du er altid velkommen til at stille spørgsmål ind til det via mail ❤️ Og jeg modtager altid med glæde lidt om hvordan du oplevede de svar, du fik – samt hvordan oplevelsen var for dig.