fbpx

Traumatiserede dyr

 

Med mit traumebehandlingsforløb ophæver jeg sprogbarrieren dyr og menneske imellem, og dyret får mulighed for at fortælle sin livshistorie og derved begynde at hele.

Der findes desværre rigtig mange traumatiserede dyr. Psykologiske traumer kan være både store og små, men fælles for dem er, at dyret oftest ikke selv kan arbejde sig ud af det. Et traume kan komme til udtryk gennem mange forskellige former for ’uønsket’ adfærd – som aggressivitet, separationsangst, generel angst, nervøsitet og tilknytningsproblemer. Traumer sætter sig fysisk i alle påvirkede individer som varige neurologiske ændringer – og der er således både et psykisk og et fysisk aspekt i psykologiske traumer.

At komme sig over et traume kræver forståelse, indblik og masser af kærlighed. Hos traumatiserede mennesker er psykologhjælp oftest nødvendigt, for at mennesket kan fortælle om sine oplevelser og få forløsning ad den vej. Men dyr taler jo ikke menneskesprog og brænder således inde med deres oplevelser og deres fortællinger. Gennem clairvoyance og telepati får dyret mulighed for at fortælle og vise hvad der er sket – og herved kan helbredelsen begynde.

Dybtliggende traumer er meget svære at træne væk, og selv uanede mængder kærlighed fra deres ejere er ikke altid nok. Et traume sætter sig fysisk i kroppen og i ændret neurologi i hjernen – og her kan healing og clairvoyance hjælpe dyret på et meget dybt plan.

Her gennemgår jeg den lidt tunge videnskab samt teorier bag traumer. 

Lær at genkende tegnene på, at dit dyr er traumatiseret.

De redskaber og teknikker, jeg benytter for at hjælpe dit dyr.

 

Jeg gerne vil gerne skabe mere fokus på traumebehandling indenfor dyreclairvoyance, da mange traumatiserede hunde desværre opgives af deres familier, da det er meget svært at behandle posttraumatiske symptomer ved hjælp af adfærdsbehandling og medicinering – og som følge deraf aflives hunde ofte eller placeres på internater.